Retningslinjer og foranstaltninger vedrørende Coronavirus (COVID-19)

Hobro, 18. marts 2020: Hobro Rustfri Procesteknik A/S informerer hermed kunder, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere om gældende retningslinjer og hensyn for at undgå yderligere spredning af den igangværende Coronavirus

Af hensyn til vores medarbejdere vil der fremadrettet være et naturligt øget fokus på at mindske smitte- og spredningsrisikoen — både i form af sund fornuft og adfærd, ekstra grundig håndhygiejne og begrænset adgang til HRP’s værksted og kontorer. Vi appelerer på det kraftigste til, at alle besøgende og gæster hos HRP vil følge de samme retningslinjer.

Produktionsstatus

Vi oplever pt. ingen forsinkelser fra vores leverandører, hvilket betyder, at vi for nuværende kan overholde aftalte leveringstider. Alle afdelinger opererer som normalt, og vi gør alt, hvad vi kan for at opretholde vores vanligt høje service- og kvalitetsniveau. Dog må vi også acceptere og indstille os på, at usikre tider betyder, at der fremadrettet kan forekomme længere ekspeditionstider end normalt, og skulle der ske ændringer, informerer vi naturligvis herom. Som kunde kan I hjælpe ved at bestille i ekstra god tid.

Levering & afhentning

Det er pr. dags dato ikke længere tilladt at møde op på HRP’s værksted eller kontorer uden forudgående aftale eller tilladelse. Vi har opsat en ringeklokke ved døren til vores værksted, som skal benyttes ved alle henvendelser.

Ovenstående information og retningslinjer er gældende pr. dags dato. Såfremt der opstår ændringer, sørger vi for at kommunikere det ud løbende.

Vi håber på jeres fulde forståelse og opbakning.

 

Venlig hilsen

Peter Riis Østergaard
Direktør, Hobro Rustfri Procesteknik A/S

læs cookie politik
Luk vinduet igen

Hobro Rustfri Procesteknik A/S
Benshøj industrivej 22, DK-9500 Hobro
mail@hobrorustfri.dk
Tlf.: 98 52 24 36